Partianalyse: i klubmesterens kløer!

Lucas Marcher Jensen (1951/1855) – Jesper Bruun (2026/2023)

Under torsdagens parti i sjette runde af klubmesterskabet, havde jeg fornøjelsen af at se frem til at parti mod vores regerende klubmester, Jesper Bruun.

1. d4 Sf6 2. c4 g6 3. Sc3 Lg7 4. e4 d6 5. h3

Forhindrer Sg4 efter Le3 og giver fremtidige muligheder for at få terræn på kongefløgen med g4

5. … e5 6. d5 Sa6 7. Le3 Sc5

Stiller spørgsmål til min bonde på e4

8. f3

En svækkelse af de sorte felter der forpligtiger.
Jeg overvejede flere kandidattræk i partiet.

8. Ld3 med henblik om at bytte min svage løber var en overvejelse, men der skal ikke meget til at partiet åbnes op og løberen vil blive savnet.

8. Db1 med tanke om at gennemføre b4 gik jeg væk fra, da sort meget simpelt kan spille 8. …a5

8. Dc2 ville dække bonden uden svækkelser i stillingen, men jeg ville gerne have muligheden for at bruge min dronning på de sorte felter – f.eks. Dd2 med tanke om Lh6

8. … a5

Jeg havde forventet 8. … Sh5 9. Sge2 f5 10. g4!, hvilket jeg syntes så lovende ud, men jeg var ikke ked af at se 8. … a5

9. Sge2 h5!

Et stærkt træk, der irriterede mig at se. Jeg havde håbet på at få lov til at spille g4-Sg3. Jeg fortrød, at jeg ikke havde spillet 9. g4 h5 10. g5 Sfd7 11. h4, hvor sort skal passe på ikke at lide i en undervægt af terræn

10. Dd2

Forhindrer Lh6 hvilket ville fjerne min essentielle løber

10. … Sfd7 g4??

Jeg var for forhippet på min tanke om at udføre min plan fra tidligere, men her er det ikke godt. Sort kan møde trækket med 11. … Sb6, hvor min bonde på c4 pludselig er et problem. På 12. Sg3 kan sorte spille h4. Hvis jeg flytter springeren til et andet felt følger idéer med 12. … hxg4 13. fxg4 Lxg4! som ikke kan slås da mit tårn er udækket på h1.

11. … hxg4

Puh – mine synder går heldigvis ustraffet hen og spillet er i balance

12. fxg4 Sb6 13. Sg3 Dh4 14. Lf2

Under partiet var mine overvejelser mellem Lf2 og Df2.

Lf2 tillader 14. … Lh6, hvor sorte får en mægtig diagonal på c1-h6. Til gengæld giver det mig mulighed for at bortdrive den aktive dronning med Sf5. Trods den stærke diagonal jeg opgiver, er jeg ikke knust over, at min dronning drives til c2

14. … Lh6 15. Dc2 Df6 16. Le2

Computeren foretrækker 16. Lg2 med tanke om kort rokade, hvilket den åbne h-linje bekymrede mig for meget til at spille i partiet.

16. … Lf4

Et stærkt træk, som jeg ikke havde overvejet. Stopper mit håb om at spille h4-g5

17. Sb5 De7 18. Td1

Cementerer min springer på b5, da 18. … c6 nu kan mødes med 19. dxc6 bxc6 20. Sxd6

18. … Sa6 19. Dc3

Overdækker springeren på g3, hvilket frigører min sortfeltede løber til at hjælpe taktisk i tilfælde af f.eks.Sxd6 eller c5

19. … Sc5

Igen sættes spørgsmålstegn ved mit smertensbarn på e4. Jeg havde forinden planer om at møde dette træk med 20. Lxc5 for at ødelægge sorts bondestruktur og fjerne Jespers dominerende springer fra c5, men indså først her, at dette mødes med den irriterende indskydelse af 20. … Sa4, hvor jeg ville have givet min sortfeltede løber uden at fjerne springerens mulighed for at benytte c5

20. Lf3 Dd8

Med henblik på at spille Ld7

21. h4

Stillingens bedste træk, men desværre spillet af den helt forkerte grund. Hvis sort ikke bytter sin løber af nu, kan hvid sende den i fængsel på g7 efter 22. Se2 Lh6 23. g5.

21. … Ld7 22. h5??

… og hvids fordel forsvinder. Sort er desværre ikke tvunget til at tage bonden, hvilket ville gøre min springer en kæmpe tjeneste

22. … Lxb5 23. cxb5 Sbd7 Ke2

Min tårne har nu kontakt og giver mig mulighed for at optage h-linjen

24. … Df6 25. hxg6 fxg6 26. Txh8+ Dxh8 27. Th1 Dg7 28. Th3

Spillet med henblik på at bytte sortfeltede løbere og måske sende dronning bag tårnet med De1-Dh1.

To interessante computerforslag der desværre ikke var på min radar under partiet:

28. g5, hvilket ofrer en bonde imod at aktivere min ellers triste hvidfeltede løber på h3-c8 diagonalen

28. Da3, hvilket åbner mulighederne for b4!

28. … b6 29. Le3 Lxe3 30. Dxe3 0-0-0 31. g5 Tf8 32. Sf1 Tf4

Ups! Denne simple men effektive idé havde jeg misset. Min dronning ser nu ikke længere bonden på g5.

33. Sh2

I vildrede fortsætter jeg med at navigere min springer imod g4, trods det ikke ville hjælpe mig stilling synderligt selv hvis dette kunne opnås.

33. … De7 Rg3

Det eneste træk der beskytter g5 da Dg1 hænger bonden på e4

34. … Dh7

Sort har nu i flot stil tvunget sig vej til h-linjen, hvilket lukker partiet

35. Sg4 Dh4 36. Lg2 Txg4 opgivet 0-1